BibZoom.dk
Musik, podcasts, artikler og musikanmeldelser
BibZoom.dk tilbyder musik i alle genre; populært og alternativt, nyt og ældre, kendt og ukendt. Du bør ikke gå forgæves, når du er på jagt efter din musik i BibZoom.dk.
BibZoom.dk er din mulighed for at downlåne eller streame musik. Musikken leveres som en service fra dit bibliotek og er en naturlig del af dit biblioteks digitale services. Du kan downlåne og streame musikken til din egen computer eller dit mobile device døgnet rundt, året rundt.
De fleste danske folkebiblioteker abonnerer på BibZoom.dk. Musikken leveres i forskellige formater afhængigt af, hvad dit bibliotek abonnerer på.
Downlån og streaming
På BibZoom.dk kan du downloade musiknumre i filformatet Windows Media Audio (WMA). Kopisikringen Digital Rights Management (DRM) sikrer, at musikken fungerer i én uge fra første afspilning, så det svarer til et lån. Efter én uge ophører musikfilen med at fungere, og du kan slette den. Med BibZoom.dk giver dit bibliotek dig adgang til over 7 millioner musiknumre, der kan downloades, og der kommer hele tiden nye numre til.
Du kan også streame musikken, som betyder, at du kan afspille musikken ”live”, lave playlister etc. BibZoom.dk giver dig adgang til over 3,9 millioner streamede musiknumre, og der kommer hele tiden flere til.
Film og litteraturanmeldelser
BibZoom.dk/world giver dig adgang til musik og film på arabisk, bosnisk/ kroatisk/ serbisk, persisk, urdu/ hindi/ panjabi og tyrkisk. Du kan også læse anmeldelser af litteratur. Ud over musik og film anmelder vi bøger fra bibliotekernes store samling af originalsproget litteratur. Fra kroatiske filmklassikere til ny persisk litteratur - BibZoom.dk/world åbner verden for dig.
Kom godt igang
- Se videovejledning i download
- Se videovejledning i streaming
- Se eller print skriftlig vejledning
- Hvilke mp3-afspillere kan benyttes?
- Besøg BibZoom.dks supportside
Gå til: BibZoom.dk




