Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Nordby skole
Målgruppe
For unge
Andet

Kulturfællesskab for unge

23.08.22 - 13.12.22
Vi har alle brug for et fællesskab. Og vi vil meget gerne have dig med i vores. Er du mellem 15-25? Kan du se dig selv i et sundt fællesskab med andre unge mennesker? Så er det nu, du skal slå til!

Nu kan du få lov til at mødes 16 gange med den samme gruppe unge en gang om ugen til en hyggelig session – først med biblioteket og derefter med kulturskolen. 

Når vi taler om litteraturen, er der ikke noget ”rigtigt svar”

I de første 8 uger har du ”Guidet fælleslæsning”. Det foregår sådan, at læselederen – Ole, læser en tekst op. Alle kan så dele sine umiddelbare følelser, tanker og begejstring om teksten. 

Der er ingen lektier, ingen forberedelse og ingen krav om hverken at læse højt eller at sige noget. Du må gerne blot være til stede og suge til dig. Vi skal læse, snakke og hygge!

Inden for billedkunst er der ingen regler – der er kun muligheder vi kan fordybe os i

I de efterfølgende 8 uger har du billedkunst. Her dykker vi ned i det billedkunstneriske univers, hvor vi kigger på forskellige yngre kunstners arbejde og lader os inspirere af deres arbejdsmetoder.
 
Vi vil være optaget af materialet på en undersøgende og legende måde. Det kan f.eks. være ved klippe et billede i stedet for at tegne, arbejde med mønstre ved at folde og dyppe papiret i farvet vand eller male et billede ved at hælde malingen ud på lærredet i stedet for at bruge en pensel.

Projektet er et samarbejde mellem bibliotekerne og kulturskolerne i de fire kommuner: Esbjerg, Tønder, Varde og Fanø. Projektet er støttet af Region Syddanmarks kulturpulje.

Praktisk info

  • For dig mellem 15-25
  • Det er gratis at deltage
  • Workshoppens undervisere er
    Ole Laursen til guidet fælleslæsning (8 gange)
    Christina Malbek til billedkunst (8 gange)
  • Vi mødes på Nordby skole på Fanø
  • Tirsdage fra den 23. august til og med den 13. december,  kl. 18.30-20.30