Om dette arrangement

Tid
18:45 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
seminarieHuset
Målgruppe
For voksne
Andet

Livestreaming - Tang

27.10.20
Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Tag med ind bag de tykke universitetsmure og få et overraskende indblik i hvad forskerne egentlig sidder og laver. Aftenens forelæser: seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 

Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet. 

Tang er faktisk ikke planter – de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger – og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang? 

Der er smagsprøver og en pjece med information om tang, som alle deltagere får med hjem.

Da coronareglerne evt. kan sætte en begrænsning for, hvor mange vi må være i lokalet, gælder "først-til-mølle-princippet".

Streamingen begynder præcist kl. 19:00 

I samarbejde med Aarhus Universitet livestreamer vi på storskærm en række anderledes og inspirerende foredrag i naturvidenskab, fra en verden de fleste af os ikke har adgang til. Foredragene transmitteres direkte over hele landet.

Materialer