
Om dette arrangement
Maker Event
Maker Event er en dag, hvor en bred vifte af ny teknik og teknisk kreativitet vises frem. Brug Maker Event til at blive klogere på ny teknik, hvor det formidles med øje for at du selv kan afprøve nogle af tingene. Der vil være firmaer og foreninger til stede, med interesse for den nyeste teknik og forskellige gadgets. Du kan således møde en række interessante mennesker fra Maker-miljøet, der står klar til at dele ud af deres viden.
Programmering, robotter, e-sport, 3D-print, kodning, Virtual Reality m.v. har været på programmet de tidligere år. Biblioteket selv fremviser headsets og bluebots.
Arrangementet er gratis og uden tilmelding, - mød bare op. Vi glæder os til at se jer.
Deltager-listen bliver løbende opdateret
Esbjerg Fotoklub - Fotografering og fotoudstyr.
Esbjerg Ungdomsskole - T-shirt tryk m.m.
Esport Esbjerg - Den lokale eSportsklub.
Fanø Soft - Leverer hardware, software og knowhow til brugere med specielle behov for kommunikationsudstyr. Øjenstyring af computerskærm.
Ideværkstedet - Et skoletjenestetilbud som bl.a. arbejder med Microbits.
Kodesmart - Giver flere piger og drenge lyst til at skabe og udtrykke sig kreativt med programmering, robotter og elektronik.
Maker-Factory - Maker Factory leverer design- og udviklingsløsninger og små produktions serier. Der bruges 3D print og støbeforme-teknologi til at skabe kundebaserede løsninger.
RobotNordic - Står for udvikling af produktionslinjer.
Robotworkshop - Teambuilding, workshops og kurser med LEGO Mindstorms og micro:bit robotter.
Tech4fun - Undervisning i elektronik
Teknologiskolen - Teknologiskolen er en frivillig forening, der tilbyder teknologisk orienterede fritidsaktiviteter for børn og unge.
Vestjysk Modelbådsklub - Vestjysk Modelbådsklub er en hobbyklub med interesse i bygning samt sejlads med fjernstyrede modelbåde.
Aalborg Universitet - Esbjerg-afdelingen præsenterer forskellige gadgets.