Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:15
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Andet

Opera: Noye’s Fludde

24.08.19
Få en anderledes operaoplevelse når vi livetransmitterer fra Sveriges Radios Koncertsal, Berwaldhallen i Stockholm.

Du kan komme helt tæt på symfoniorkestrets musikere og de mange optrædende, i Brittens monumentale opera Noyes Fludde med 250 medvirkende.

Gilbert og Koppel samtaler

Inden da kan du opleve stjernedirigenten Alan Gilbert på scenen i Den Sorte Diamant, i samtale med pianist og tidligere chef for P2 Nikolaj Koppel. 

Alan Gilbert er chefdirigent for NDR Elbphilharmonie Orchester, violinist og tidligere musikdirektør for The New York Philharmonic. Både Gilbert og Koppel er en del af den internationale musikscene, og de vil samtale om kunsten at fortolke og åbne op for klassikerne. Hvordan gør man de gamle mesterværker attraktive for et moderne publikum?

De vil også tale om Östersjöfestival og festivallens fokus på bæredygtighed og miljøbevidsthed. Kan musik og kultur skabe opmærksomhed omkring vor tids mest presserende emner?

Program

Kl. 16:00 Live fra Den Sorte Diamant
Nikolaj Koppel i samtale med Alan Gilbert
Kl. 16:45 Pause – vi serverer en kop kaffe
Kl. 17:00 Live-transmission af operaen Noyes Fludde
fra Berwaldhallen i Stockholm

Det Kgl. Bibliotek vil i år tilbyde nogle gratis livestreaming arrangementer direkte fra Den Sorte Diamant til folkebiblioteker over hele landet. Dette event er det første i rækken.