Gadefotografi
- Åbningstale Birger Kledal
- Foredrag ved fotograf Carsten Brandt
- Ole Christiansen sælger fotos bl.a. fra Politiken
- Carsten Brandt sælger photogravure og bog om Robert Frank
- Filmforevisning af Ole Christiansen i Storm P. salen
- Udstilling på TV af Ole Christiansen
Fotograferne knytter hver især forskellige bånd tilbage til tidligere fotografer og historiske traditioner indenfor gadefotografiets kunsthistorie. Men måske er det mest spændende ved udstillingen, at den viser tre forskellige versioner af den virkelighed, som de fleste af os tager for givet. Hvilket bør kunne få beskueren til at overveje fotografiets rolle som dokumentation.
Udstillingen (støttet af Rosendahls)
Jón Bjarni Hjartarson har siden 1999 været draget af gaden og gadefotografiet. Gennem de sidste fem år har han arbejdet intensivt med at fotografere sit lokalområde i København og de mennesker, der lever der. Hjartarson er særligt optaget af de spontant opståede øjeblikke fra gaden, og hans kamera fungerer ofte som et middel til at komme i kontakt med andre mennesker. Hjartarsons fotografi kredser i høj grad om de liv, der leves på kanten af vores samfund, men han skildrer samtidig også de mere trivielle detaljer, der også hører til på gaden. Billederne kan derfor ses som subjektive fragmenter, der hver især danner en poetisk fortælling - fortællinger, der placerer sig i et spændingsfelt mellem fantasi og virkelighed.
Drevet af fascinationen ved det fotografiske håndværk, har Jón Bjarni i løbet af 2018 startet eget mørkekammer og er derigennem vendt tilbage til en helt igennem analog arbejdsform. Derfor er samtlige af Jón Bjarnis billeder på udstillingen fremstillet analogt uden brug af nogen form for digitale processer.
Ole Christiansen har fotograferet på et meget lille område omkring Storkespringvandet (Strøget, København) og skaber i sine sort/hvide aftryk en grafisk verden, som bringer indbyrdes autonome billedelementer sammen i nye sammenhænge til et surrealistisk univers.
Billederne er taget indenfor en relativ kort periode, hvor et byggepladsplankeværk var beklædt med plakater, der viste en drapering à la et teaterfortæppe og på den måde forstærker de en snigende følelse af, at gaden er en scene og at vi alle er aktører i et skuespil, når vi bevæger os rundt i det offentlige rum
Carsten Brandt har taget afsæt i gadefotografiets vugge, som er Manhattans gitter af (næsten) endeløse gader. Her har han opsøgt gadefotografiets hellige steder, der hvor de historiske fotografier er taget, der hvor fotograferne har boet og der hvor de er mødtes. Den synsvinkel på virkeligheden dette har givet ham, har han taget med ud i resten af verden. På den ene side en pilgrimsvandring i de store & gamle mestres fodspor og på den anden side en undersøgelse af, hvordan deres fotografier kunne have set ud, hvis de var blevet taget i dag.
Stor interesse
Gadefotografiet har i de seneste år oplevet en meget stor interesse. Moderne digitale kameraer har befriet fotograferne fra omkostningerne til film og fritaget dem for ansvaret for lysmåling, afstandsindstilling og fremkaldelse – enkelte har valgt at tilbageerobre udvalgte dele af disse ansvar.
Det, der binder disse fotografer sammen, er at de har en fælles seriøs interesse for gadefotografiets historie og den praktiske udøvelse af genren – og selvom de repræsenterer forskellige traditioner (og generationer) og har meget forskellige fotografiske udtryk, så er de sammen i fascinationen af virkeligheden og hvordan den ser ud på fotografi.