Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Udstilling

Jette Bang og Kirsten Klein

07.10.17 - 31.12.17
To fotografer - to syn på menneskets land

Fernisering lørdag 7. oktober
kl. 15:00

Udstillingen åbnes af Ingrid Fischer Jonge (forsker).
Kirsten Klein vil være tilstede.

Der er mere end en generation mellem Jette Bangs (1914-1964) og Kirsten Kleins (f. 1945) fotografiske virke på Grønland. Et tidsrum, hvor landet og dets “motiver” på en og samme tid både har undergået massive forandringer og samtidig er forblevet uforandrede.

Byerne, bygderne og levevilkårene i Grønland, som Kirsten Klein besøgte i 2012, er i dag vidt forskellige fra dem, Jette Bang dokumenterede i 1940’erne, 50’erne og 60’erne. Den grønlandske natur fremstår derimod uforanderlig omend konsekvenserne af klimaforandringerne bliver tydeligere år for år. Trods tidsforskydning, klimaændringer og landets samfundsmæssige udvikling, er der klare slægtskaber mellem de to fotografer og deres billeder. De er skabt med samme intensitet og ærlighed overfor motiverne.

Kuratorer: Leise Johnsen og Kirsten Klein.