Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Udstilling

The stuff that dreams are made of…

13.11.19 - 31.12.19
Elever på holdene i billedkunst og i design på Esbjerg Gymnasium, udstiller i forhallen på Hovedbiblioteket.

Fernisering onsdag 13. november, kl. 16.00

 

Drømme er af et ganske særligt materiale. Uhåndgribelige, fyldt med fortidens skrammel og uden nogen rimelig logik. Fantastiske historier udspiller sig i dem, eller småbitte glimt af skingrende farve og diffus form vokser til en sær erindring, der kan forfølge langt ind i vågen tilstand.

Drømme er også dagdrømme, om ham den søde, om julen, om hvor godt det kunne være hvis… Drømme krydser spor med planlægning, når det drejer sig om udformningen af fremtidens samfund; det være sig i forslag til nagelfast arkitektur med et twist – eller i antydningen af nye løsninger på gamle udfordringer i menneskelivet.

Elever på holdene i billedkunst og i design på Esbjerg Gymnasium har i årets løb kredset om mange forskellige kunstneriske problemstillinger. Opgaverne har været lige så forskelligartede som valget af materiale eller kravet om teknik. Og alligevel er der en forbindelse mellem projekterne. Med  drømmenes logik forbindes stort og småt, sprælsk og diskret, uimodsigeligt og tyst i et eget sært fletværk af udtryk.