Biblioteksspots

Nu kan du hente og aflevere lokalt på dit biblioteksspot.

Vi har etableret biblioteksspots rundt omkring i Esbjerg Kommune. De er placeret på offentligt tilgængelige steder som for eksempel skoler, forsamlingshuse, medborgerhuse og lignende – alle med forskellige åbningstider.

Vi hjælper dig gerne, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit biblioteksspot. Du kan henvende dig på et af de betjente biblioteker, ringe eller skrive til os

Hvad er et biblioteksspot?

Et biblioteksspot er en selvbetjent station, hvor du kan låne dine biblioteksmaterialer og aflevere dem igen. 

Spottet består af en automat og hylder til bestilte og afleverede bøger. De bøger og andre materialer du har bestilt, bliver bragt ud til biblioteksspottet en gang om ugen. Her kan du se oversigten over steder og åbningstider

Reservering af materialer

Biblioteksmaterialerne kan du bestille her på hjemmesiden, på bibliotekets app, pr. telefon eller mail. Husk at rette dit afhentningsted, til det spot hvor du vil hente dine reserverede materialer.

Ny bruger

Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du gøre det her på vores hjemmeside eller ved at henvende dig på et af de betjente biblioteker.

Samarbejde

Alle spot er etableret i samarbejde med de respektive lokalråd. Du kan bruge dit lokale spot når stedet er åbent – ”Åbningstiderne” er de tidspunkter, hvor du kan være sikker på at have adgang til spottet, men hvis du er i huset på andre tidspunkter, er du velkommen til at afhente (låne) eller aflevere. Biblioteket ønsker at der er adgang til dit lokale spot så meget som muligt. 

God fornøjelse!