Amanda Emma Nissen Bækdahl

Amanda Emma Nissen-Bækdahl er bidt af en gal bog. Hun er 19 år gammel, og ud over at læse rigtig mange bøger står hun bag bogbloggen Frk. Litteratur.

I 2016 blev hendes bogblog nomineret til titlen Danmarks bedst bogblog. Ud over at være bogblogger er hun også lærerstuderende og bor i Esbjerg. Amanda Emma skriver bredt om litteratur og driver også bloggen Little Miss Reader. Hun oprettede Frk. Litteratur i september 2015. Amanda Emma anmelder bøger for nogle af de allerbedste forlag i Danmark; Gyldendal, Politikkens Forlag, Lindhardt & Ringhof, Tellerup, Nyt Nordisk Forlag og mange flere.

Hvorfor er det din arbejdsplads?
Min yndlingslæseplads er klods op ad min bogreol og det er i bund og grund der-for det er min plads. Det inspirerer mig til at læse mere fordi jeg kan se alle mine favoritter og de bøger jeg skal have læst inden for den nærmeste fremtid – og så er det jo bare en pæn udsigt.

Hvad er vigtigt, at have omkring dig, når du skriver?
Bøger, drikkevarer og et tæppe. Men bøger er vel egentlig det eneste man behøver.

Hvem eller hvad inspirerer mig?
Leonora Christina Skov, uden diskussion. Hun er en vidunderlig forfatter, hvilket i sig selv er stort, men hun er også en person som står i spidsen for meget. Hun er ikke bange for at være den hun er selvom hun er en offentlig person.