Billedbøger med literacypotentiale

Der findes tusindvis af gode billedbøger, så hvordan vælger du den rigtige, når du gerne vil arbejde med tidlig literacy?

Det er vigtigt, at bogen både har en interessant billed- og tekstside med flere lag, hvor der lægges op til dialoger. Det kan for eksempel være, at der sker ting på billedsiden, som ikke beskrives i teksten, eller at skrift indgår i skilte, plakater og lignende.

Desuden skal billedbogen have en bred appel i forhold til målgruppen. Den skal tage udgangspunkt i børnenes verden, så den har noget genkendeligt børnene kan koble sig på: Det kan være temaer, hovedpersoner, eller konkrete rum.

På den sproglige side, kan valget af en den rigtige billedbog også have fokus på

  • Lydlig opmærksomhed, rim og remser mv.
  • Skriftsprogskoncepter, læseretning mv.
  • Ordforråd
  • Narrative kompetencer, fortælleforløb mv.

Tre gode eksempler:

  • For lille af Annette Bjørg Koeller
  • Carl-serien af Ida Jessen
  • Mimbo Jimbo-serien af Jakob Martin Strid