Frode på 12 år anbefaler

26.08.20
Frode har læst alle bind i serien om ”Roboys” og her følger Frodes samlede anmeldelsen af hele serien.

“Kort sagt: den er megagod. Man bliver fanget af den.

En professor sætter nogle børn ind et computerspil, så hun kan få verdensherredømmet. Perfekt for gamere men også for dem der godt kan lide andre universer. Både for drenge og piger, tænker at man skal være over ti år for at læse den selv - der er også lidt gys med i den og masser af action.

Personerne er gode. Levende. Når jeg havde læst den første bog, fik jeg bare lyst til at læse den næste. Den er meget spændende.

Sproget er nemt at forstå og tegningerne er fede og sjove og gør bøgerne bedre.

Selvom den sidste bog ikke umiddelbart lægger op til en fortsættelse, så håber jeg at der komme flere - og jeg kunne sagtens forestille mig nye historier med Benjamin, Nadim og Iching.

5/6 stjerner.”

Roboys 1-5 (2017-2020) Skrevet af Emil Blichfeldt med illustrationer af Tom Kristensen.

Hvis du har brug for flere anbefalinger til gode børnebøger så kig endelig forbi – vi står klar med et utal af anbefalinger til lige præcis dig eller dit barn.

Materialer