Musikdokumentarer på Filmstriben
Min anbefaling af to fantastiske musikdokumentarer på Filmstriben.
Finding Fela fra 2014
Dokumentarfilmen handler om Fela Kuti (1938-1997) fra Nigeria, som nærmest var sin egen musikgenre med betegnelsen ”afrobeat”.
Vi følger Fela fra han som ung flytter til England for at studere, og der begynder at spille jazz. Hjemme igen i Nigeria grundlægger han bandet Africa 70, og hans musikstil låner fra både high-life fra Ghana, soul og jazz og afrikansk folklore, og musikken er med inciterende rytmer og ofte meget lange numre.
Fela og hans musik bliver hurtigt populær i Nigeria. Han bliver igennem nogle år tålt af det herskende militærregime i landet, men i 1978 bliver det kompleks, han bor i, stormet af militæret. Hans mor får så hårdhændet en behandling, at hun efterfølgende dør. Det får Fela Kuti til frygtløst at tale styret midt imod igennem sin musik og optrædener – stærkest udtrykt gennem sangen ”Zombie”, hans mest kendte sang. Han arresteres og gennembankes ofte, men han har en ukuelig styrke og evne til at transformere vreden til musik.
I 1978 optræder han og bandet med 28 musikere i en ny konstellation som Egypt 80 ved Berlin Jazz Festival med stor succes, som medvirker til et større publikum i udlandet, men han fortsætter til sin død med at bo i Lagos, Nigeria. Han har gennem alle årene mange elskerinder, og på et tidspunkt beslutter han sig for at gifte sig med sine 27 ”Queens” i et bizart bryllup, som han påstår han har ret til ifølge Yoruba stammens traditioner. Fela Kuti dør i en alder af 58 af AIDS i 1997.
Filmen skifter mellem en række musikclips, interviews med Fela, sønnerne Seun og Femi, datteren Yeni, trommeslageren og vennen Tony Allen med flere, og optrædener på Broadway med musicalen FELA!, som havde premiere i 2009.
Ved at se filmen får jeg lyst til at høre mere af Fela Kutis musik, og til at lære mere om ham. Det er en lang, spændende, til tider barsk, intens og seværdig film om en stor og original kunstner og personlighed.
Janis - Little Girl Blue fra 2015
En dokumentarfilm om en af de største soul-, rock- og bluessangerinder gennem tiden, Janis Joplin (1943-1970).
Gennem interviews med hendes søster og bror, barndomsvenner, andre musikere, TV-værten Dick Cavett og andre, samt hendes breve til forældrene, hører vi om hendes liv og musik.
Janis Joplin voksede op i Port Arthur i Texas. Hendes ungdomsår var præget af drillerier, som fortsatte da hun flyttede til Austin. Hendes talent for at synge blues med sin kraftfulde stemme, og kopiere afroamerikanske bluessangerinder som Odetta Holmes og Bessie Smith nærmest til perfektion, er åbenlyst.
Hun flytter til San Francisco, hvor hun føler sig hjemme, og hendes karriere begynder at tage fart. Hun bliver forsanger i bandet Big Brother and The Holding Company, og opnår stor anerkendelse for sin optræden ved Monterey Pop Festival i 1967.
Senere danner hun Kozmic Blues Band, som hun optræder med ved Woodstock Festival i 1969. Hun er i sit es på scenen. ”Being on stage is the best thing that happened to me”, udtaler hun i filmen. Men væk fra scenen tager hendes usikkerhed og ensomhed over, og alkohol og stoffer fylder meget.
I 1970 er hun blevet stoffri, men et enkelt fix bliver fatalt for hende. Filmens afsluttende fortælling om hendes død til tonerne af sangen Little Girl Blue er meget bevægende. Filmen er naturligvis krydret med masser af hendes musik og fantastisk indlevede sang.
Filmen anbefales på det kraftigste.