12. december - Guldklumpen

12.12.22
”Som det mest naturlige i verden endte han i mønstringshuset i Cort Adelers Gade, hvor han hurtigt fik lejlighed til at demonstrere sine evner til at slippe så nemt om ved alle former for arbejde, som menneskeligt muligt. Han havde kun præsenteret sig som Guldklumpen, og da alle andre så vidt han vidste, var døde eller langt borte, var der ingen der vidste bedre end at fortsætte med at kalde ham det. Således udrustet var Guldklumpen tiltrådt resten af sit liv og sin karriere som havnearbejder på Esbjerg Havn.”

”Guldklumpen” er titlen på den afsluttende historie/novelle i Erik Trigger Olesens (f. 1960) bog ”Guldklumpen – havnehistorier” fra 2018.
Jargonen er herlig og man fornemmer tydeligt, at Olesen har arbejdet i 25 år som løsarbejder på havnen i Esbjerg. Det er levende og ægte fortællinger om skæbnerne i havnemiljøet fra Esbjerg, baseret på virkelige personer.
Cort Adelers gade er opkaldt efter generaladmiral Cort Sivertsen Adeler (f. 1622, d. 1675).

Materialer