18. december - Fugl og fisk

18.12.22
”Jeg gik ud ad Isingkaj langs med havnebassinet og hen til Sydvesten. Cafeteriet lå tættere på vandet, end jeg huskede, og den koboltblå og grå tilbygning med de mange vinduer og det flade tag passede ikke sammen med det røde hovedhus. Som barn havde jeg aldrig skænket det en tanke, men nu syntes jeg, at hovedhusets gavl tittede frem bag tilbygningen som et menneske, der blev holdt nede af sin egen vækst.”

Meget rammende beskrivelse i Linda Skaarets (f. 1974) ”Fugl og fisk” fra 2021. Linda er opvokset i Esbjerg ”blandt fiskekuttere og bøger fra bogbussen” som der står så smukt i romanens forfatterportræt.

Bogen handler om Maj som kaldes hjem fra Norge til Esbjerg, for at tage afsked med sin døende far. En stærk fortælling om familien og om at flygte fra virkeligheden – og om at konfrontere fortiden for at kunne leve i nutiden.

Materialer