19. december - Blodbaner

19.12.22
”Det var skamfuldt at gå rundt mellem softice og aftenøl, luftende hunde og teenagekedsomhed. Han var ikke en del af noget som helst længere, og jo nærmere han kom Skolegade, jo dårligere blev hans humør. Søren forsøgte at finde på undskyldninger, så han kunne aflyse. Det kom til, at han fandt telefonen frem og begyndte på en besked til Frederik, men der var noget halvhjertet over det. Han gik, mens han planlagde sin retræte. Pludselig stod han i Skolegade. Han kunne se Industrien og Frederik, som hilste på ham fra et af de høje borde, der var blevet stillet ud på fortovet. Nu var der ikke nogen vej udenom. Den erkendelse var en lettelse.”

Hvad har en ældgammel pagt med mytiske kræfter, en præst med hukommelsestab og en række grusomme mord med hinanden at gøre? Og hvad sker der på Fur? Hvilke mystiske kræfter er det som drager folk til øen? Og hvad er relationen til Esbjerg og Industrien?

”Blodbaner” er en bloddryppende spændingsroman. Den er brutal og grusom, men er også rørende. Den handler om at miste sig selv og udforsker de mørke kræfter, der kan opsluge det menneskelige sind. Den ene af forfatterne er bibliotekar på Esbjerg Kommunes Biblioteker.

Materialer