3D printere - oplev dem til Maker Event

Af Anonym ( )
26.10.22
I dag er det stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke muligheder du har med en 3D printer.

3D printere er blevet stadig mere populære igennem de seneste år, med god grund. For nogen er det et kreativt legetøj, mens det i industrien bliver brugt til at fremstille prototyper eller genstande, der kun skal fremstilles i et mindre antal. Foruden plastik er det også muligt at printe i andre materialer som cement og metal. Printerne bliver også brugt til læring i skolerne, i fag som programmering. 

Du kan kan røre, spørge og prøve til Maker Event

Til Maker Event kan du komme helt tæt på en 3D printer og ved selvsyn opleve, hvordan den virker. Du kan selvfølgelig også få en snak med udstillerne. Kom og få svar på tekniske detaljer. Bliv klogere på hvornår du med fordel kan give sig i kast med 3D printer, hvad enten det er til privat brug eller i erhvervs øjemed. 

Du kan finde viden om teknik på biblioteket

Til dig der elsker gadgets, tjek magasinerne på Ereolen Global, hvor du blandt andet kan finde Popular Mechanics, Stuff UK og PC Magazine.

Eller undersøg PressReader, der giver dig adgang til aviser og tidsskrifter på mange forskellige sprog.

Tags
Materialer