Del 15: Bo Gorm og Karen-Tine svarer på spørgsmål fra børn

02.04.20
Bak Skyder på 10 år fra Vester Nebel skriver: ”Kære Karen Tine og Bo Gorm. Jeres brevkasse betyder alt for mig. Tak! Har I en god bog om naturoplevelser?”

Karen Tine: Tak for de zøde ord, Bak. Vi vil elske at støtte og hjælpe dig i din udvikling. Jeg tænker måske noget med digte …?

Bo Gorm: DESVÆRRE har vi ingen digte. Ærgerligt, ærgerligt. SÅÅÅ trist. Vi har til gengæld nogle fabler.

Karen Tine: Ih alzå, Bo Gorm, god idé. Fabler er jo historier om dyr, og en handling man bliver KLOGERE af.

Bo Gorm: Nemlig, Frøken Kloge Åge. Men bare rolig Bak, de her fabler bliver du DUMMERE af. Fx den om Giraffen Lennart der kommer til at sluge sin brors hoved. Klogt? NEJ. Naturoplevelse? JA, for pokker.

Karen Tine: Den kender jeg godt. Den er lizom lidt klam. Er der ikke en mere poetisk en?

Bo Gorm: OK, OK! Så læs den om Fluen Heino, der hele sit korte liv er på jagt efter lort og en pigeflue. Poesi i særklasse!!