Del 18: Bo Gorm og Karen-Tine svarer på spørgsmål fra børn

07.04.20
Futte Blækhud på 10 år fra Ribe skriver: ”I vores familie kører vi tit tur i vores bil hen til et sjovt sted. Det gør vi også nu, men nu bliver vi bare inde i bilen hele tiden, uden at stå ud. Hvad skal vi gøre, for det bliver lidt kedeligt for mig og min lillebror på 8 år og min storebror på 12. PS. Når jeg bliver stor, vil jeg være ligesom jer!”

Bo Gorm: I gør det helt rigtige allerede. Det er NU, mens benzinen er billig, der skal køres LANGE ture! Også en god idé at blive INDE i bilen, for mange steder i Jylland lugter der grimt

Karen Tine: Ved du hvad, Futte? I skal zimpelthen en tur til Struer.

Bo Gorm: Hvorfor det? Netto i Hovedgaden er jo den eneste seværdighed.

Karen Tine: Jo, det er fordi, det tager præcis 2 timer at køre derop fra Ribe, og 2 timer hjem igen. Det passer præcis med, at I kan høre min yndlingsbog! Alzå læst højt, så I kan høre den sammen. Den zejeste røverhistorie, som I alle fem vil eeelske!

Bo Gorm: God tur, Futte. Kør om natten, så kan I koncentrere jer om historien.
 

Materiale