Del 26: Bo Gorm og Karen-Tine svarer på spørgsmål fra børn

27.04.20
Herbert Marianne Andersen på 10 år fra Vester Vedsted skriver: ”Kære Bo Gorm og Karen Tine. I er det bedste, sammen med juleaften og fredagsslik. Kan I hjælpe mig? Til min 10 års fødselsdag ønskede jeg mig en hest, men så fik jeg en undulat og et akvarium med fisk. Hvad skal jeg gøre?

Karen Tine: Tak for de zuper zøde ord. Selvfølgelig skal du have en hest!

Bo Gorm: Men først må du af med de små kryb. Men på en måde så dine forældre ved, at du altid gør det BEDSTE for dine kæledyr.

Karen Tine: Ja, med fugle er vores bedste erfaring at støvsuge bunden af fugleburet. Og hovza! Neeej, hvor uheldigt! Kom lille Piphans til at flyve lige ind i røret?

Bo Gorm: Og akvariefisk kan godt svømme rundt i blenderen, bare mens du skifter vand i akvariet. NEJ!! HVOR UHELDIGT. Kom du LIGE til at trykke på knappen?

Karen Tine: Du skal selvfølgelig græde zygt meget, og sige, at du kun bliver glad igen, hvis din far læser en helt vildt god bog fra eReolen for dig. Om heste. Her er to af de allerbedste.

Bo Gorm: Hvis du får en hund eller en kat til din 11 års fødselsdag, så skriv lige til os igen.
 

Materiale
Materiale