Den tatoverede mand af Peter V Brett

20.03.20
__________

Selvom universet er meget mørkt og dystert, er det en helt igennem eminent fantasyfortælling, der ikke bare handler om det godes kamp mod det onde, men lige så meget om menneskets kamp mod sig selv.

Den tatoverede mand er en virkelig spændende bog, og de mange sider er forbavsende hurtig læst. Handlingen fortættes bogen igennem og går aldrig i stå, så bogen bliver kedelig. Man følger tre personer i hver deres kapitler, og det fungerer godt for mig, også selv om der umiddelbart ikke er nogen som helst sammenhæng mellem de tre personer. Forfatteren er fantastisk til at gøre personerne levende, og man synes, man kender især de tre hovedpersoner virkelig godt. Resten af persongalleriet er også i top med autentiske og levende bipersoner.

Det er en af den slags bøger, hvor man glæder sig over, at det er første del af en serie – så man ved, at man vil møde Arken, Leesha, Rojer og alle de andre igen.

Jeg vil anbefale bogen til voksne fantasylæsere – den er meget voldsomme ikke for børn.

/Lene J