Digtsamling om moderskab og natur

Af Anonym ( )
28.02.23
I anledning af vores fokus i marts på ’Kvinder’, vil jeg gerne anbefale digtsamlingen Vågent af Miriam Due. Digtene er lokal forankret, da de foregår på Fanø og handler om moderskab og natur.

Vågent er en digtsamling, som åbner sig for naturen med vågne nysgerrige sanser, og i takt med hverdagens milde rutiner som småbørnsmor, finder jeget ind i naturens rolige rytmer på Fanø. 

I digtene er der fokus på sanserne og digtene trænger sig på med et intensivt nærvær og følsomme iagttagelser af både barselslivets praktikaliteter, men i særdeleshed også den levende natur på Fanø, som jeget rækker ud efter og som også rækker ud efter hende. 

Digtene er vævende og sensitive og udtrykker den eksistentielle ensomhed, der kan følge med moderskabet. Jeget i digtene bruger derfor naturen, og på den måde opsøger hun og finder nye forbindelser og netværk i den mere-end-menneskelige verden, som naturen er. 

Du kan læse et udpluk af Miriam Dues digte herunder

solen står op, hed og støvet
jeg står op sammen med den
med hævede øjne
for at forsørge andre
mens solen sørger for mig 
jeg følger efter den
med min vaklende, kalvede gang
tager fat på dagens gøremål
skifter bleer, bader, hælder yoghurt i skåle
hænger morgenen op som et stykke stof

lad din ånde sive ud, træk luft ind
havet trækkes ud, havet trækkes ind
ved månens kraft, ved lungernes kraft
går jeg i et
med denne bevægelse
forlader fortider

jeg går med barnevognen ud til havet 
ser sandbankernes hvide buer løfte sig
over havoverfladen
dele af mig
jeg ikke længere skal bruge
giver jeg til vinden

fugle skiftevis letter og sætter sig
ude over strandslettens sorte slikjord
lyden af regnspovers kald hænger i luften 
de spørger til ensomheden 
hvorfor er du alene midt i en flok?
de spørger til såretheden
hvad skal der til for at hele dig?
flokke af ryler letter, flyver videre, sætter sig
længere ude ved tidevandssøer

Tags
Materialer