Er sandheden derude?

26.01.21
Den flade Jord, kendte mennesker der i virkeligheden er øglemænd, mordet på JFK og måske blev månelandingen filmet af Stanley Kubrick i et filmstudie?

Ja, gennem årene er, mere eller mindre, fantastiske teorier blomstret op. 
Det blev mere og mere udbredt med internettets komme og brændende aktuelt da Donald Trump blev præsident og et begreb som ”fake news” blev et buzzword.

Hvad er en konspirationsteori?

Men hvad er en konspirationsteori og hvorfor opstår de?
Lad os først se på selve begrebet.

I ”Den store danske” står der blandt andet: 
Konspirationsteori er forestillingen om, at en begivenhed eller et fænomen sker som resultat af en sammensværgelse mellem interesserede grupper, der typisk arbejder uden for lovens rammer; især i form af en skjult, men indflydelsesrig politisk motiveret organisation, der står bag en uopklaret hændelse.”

Og i ordbogen står der kort og kontant om ”konspirationsteori”:
Forestilling om at andre har indgået en skjult alliance for at modarbejde nogen.”

Det, der går igen, er ”forestillingen”, altså en ide om, at nogen skjuler noget for nogen andre.

Krydsfeltet mellem fiktion og fakta

Det er jo basalt spændende og generelt noget af det stof som skaber myter og stærk fiktion. Hvis man breder begrebet ud, så handler det også om, at en konspirationsteori netop kan omhandle noget, som nogen ser som sandhed, mens andre ser det som fiktion. Som løgn.

Kernen i en god konspirationsteori er, at man hverken kan finde endegyldige beviser på, at det er sandt eller falsk – hvis man kan det, risikerer teorien af dø, eller den risikerer at blive rendyrket fiktion. Det er en balancegang.

Men hvorfor opstår de og hvorfor opsøger vi dem?
Her vil jer lige tage jer med på en rejse tilbage til min ungdom. 

Tilbage til 1992

I sensommeren 1992 var jeg 14 år gammel. Danmark havde vundet EM i fodbold og magasinet ”En Skør Skør Verden” så dagens lys. Det var et magasin jeg ofte købte. Det kostede 20 kroner og leverede den ene vilde historier efter den anden – rent faktisk var det danske magasin ”bare” en bearbejdning af det svenske ”En Ding Ding Värld” men det gør det ikke mindre relevant. 

Det var fantastiske forsider, fantastiske historier. Underholdende og skræmmende. Var det fakta eller fiktion? Eller en kombination? Det var voldsomt kulørt, en blanding mellem et freakshow og klassiske konspirationsteorier. Artikler som ”Elvis lever”, ”Engel kolliderer med engel” og ”Pigen med de tre bryster.”

Længe før internettet var det her en guldgrube af vilde ideer. Noget der fascinerede. Noget der bevægede sig i grænsen mellem fiktion og virkelighed. 

Bladets tidligere danske chefredaktør, journalist Flemming Haslund, har udtalt til Dagens.dk: 

Jeg tror, bladets popularitet skyldtes en fascination hos læseren om, at historierne måske godt kunne være sande.”

Bladet lukkede for øvrigt ned i år 2000 – ja, hvem sagde internettet?

Men det er vigtig pointe som Haslund leverer. For det er nemlig ideen om, at det måske er sandt, som er det mest fascinerende. Hvad nu hvis Bill Gates var manden bag Corona? Hvad nu hvis vaccinen i virkeligheden er udviklet af Marsmænd som styrer alle verdens regeringer? Hvad nu hvis Donald Trump i virkeligheden er netop en alien? Osv. 

For mig blev det skøre magasin, starten på en fascination af konspirationsteorier. 

I want to believe

Så da X-Files (Streng fortroligt på dansk) begyndte i 1993 var jeg solgt.
En af de største tiltrækningskræfter ved The X-Files er den overordnede mytologi, hvor man kommer tættere og tættere på den store konspiration, hvor regeringen skjuler noget, for den almindelige borger, noget der er relateret til hemmelige organisationer og besøg fra rummet! 

På et højere plan, og i en klassisk poppet forklaringsmodel, hænger det naturligvis sammen med, at menneskeheden søger efter svar og en dybere mening i en tid, hvor religionen i den vestlige verden er ved at miste sin tiltrækningskraft. Så det er ikke uden grund, at taglines som “The truth is out there” og “I want to believe” ramte plet. Jeg har gæstet den fine danske podcast ”Sammensværgelsen” der handler om netop X-Files. Med den serie er der tale om, i mange af afsnittene, fornem fiktion. Og bemærk netop fiktion.

Problemerne opstår nemlig, når konspirationsteorier får lov til at sætte dagsordenen i ”den virkelige verden.” Når man glemmer fakta og sætter sig ind i et ekkokammer, hvor man bare får bekræftet det man vil TRO på. Og bemærk her tro. For når konspirationsteoretikere for alvor folder sig ud, så minder det om religiøse fanatikere. Dér, hvor man ikke tager imod andre argumenter (hvilket man generelt kan sige er et problem i det generelle debatmiljø på nettet), dér, hvor man parkerer sund fornuft til fordel for speederen i bund ned ad konspirationsteoriens motorvej.

Jeg er stadigvæk, og vil altid være det, dybt fascineret af konspirationsteorier. De er med til at give kulør på tilværelsen. Men det må ikke være det, der udstikker retningen for vores samfund, hvad enten det handler om corona, vacciner eller at Mark Zuckerberg i virkeligheden er en øglemand.

Er biblioteket også en del af en større konspiration?

Så vi skal ”bare” huske fakta, huske den sunde fornuft og huske at ”The Truth Is Out There.” Og her kan dit bibliotek faktisk være en god start. 
Men er vi, altså folkebibliotekerne, i virkeligheden en del af en hemmelig orden, der vil overtage verdensherredømmet? Eller er vi overnaturlige skabninger der søger for at bibeholde balancen i universet?
Eller elsker vi bare at hjælpe jer, kære lånere? 

Uanset hvad, så har jeg her samlet nogle spændende materialer der, på den ene eller anden måde, handler om konspirationsteorier: 

Fakta

Fiktion

Og lidt til de mindste