Fem uhyggelige historier til coronalockdown

23.12.20
Når alle nu er spærret inde i deres eget hjem, så kan der begynde at ske uhyggelige og mærkelige ting, eller måske er det bare dig (eller mig)...

Isolationen med dine kære synes ikke at ville tage nogen ende. 

Så hvad er bedre end at lade sig fryde over, at det i det ikke er SÅ galt som i de gysere jeg anbefaler her? Og så kan du, i helt trygge rammer, altså sammen med en bog eller en film, lade dig skræmme på sikker afstand. 

Og husk naboen kan komme dig kun til undsætning, hvis du kan fremvise en negativ test...

/ Jonas

1. Ondskabens hotel

Hvem behøver et øde hotel langt oppe blandt Rocky Mountains sneklædte tinder, når vi har vores eget hjem til at blive skøre i. Læs, eller genlæs, Stephen Kings klassiker som udkom første gang tilbage i 1977. Eller se Stanley Kubricks mesterlige filmatisering fra 1980.

 

2. Misery

Tingene kan ret hurtigt køre af sporet, når du er spærret inde bag hjemmets fire vægge - specielt hvis du er i selskab med en sindssyg fan, brækkede ben og en masse sne der gør, at du ikke kan komme væk!
Bogen, skrevet af Stephen King, udkom i 1987 og Rob Reiners oscarbelønnede filmatisering udkom i 1990. 

3. Farven fra rummet

En meteor lander på en mark og mystiske ting begynder at ske!!! Lovecrafts novelle udkom tilbage i 1927 og Richard Stanleys syrerede filmatisering udkom i 2019.

 

4. The Lighthouse

To personer alene på en øde ø i en måned, hvor det hele begynder at falde fra hinanden. Næsten som i en toværelses med kæresten. Fornem maritim gyser med Lovecraftianske over- og undertoner.

 

 

 

5. Skruen strammes

En kvinde og to børn alene på et stort landsted. Hvad mere behøver du for at tingene bliver mere og mere uhyggelige? Henry James’ klassiske novelle udkom første gang tilbage i 1898.