Bibliotekar Karin Rask Kristiansen

Forfatterportræt Birgithe Kosovic

22.12.20
En af de forfattere, jeg i de seneste år har fået ekstra øje på, er forfatteren Birgithe Kosovic.

Det vil jeg gerne sige et par ord om, så læs med hvis du har lyst til at høre min udlægning af hende.

Det startede med, at jeg for en del år siden læste hendes roman ”Det dobbelte land” fra 2010. Det er en barsk beskrivelse af forholdene under den Serbisk- Kroatiske krig og de dybereliggende lag i den. Ja, fra det land der engang hed Jugoslavien. Bag det barske ydre folder der sig en ærlig beskrivelse ud af det, der er på spil i den kultur og i den baggrund, der er deres.

Forfatteren selv har serbiske rødder, da hendes far stammer derfra. Hendes mor er pæredansk - som vi siger det. Birgithe Kosovic er født og opvokset i København, hvor hendes far kom til som ganske ung. På ferier til farens hjemland får hun megen indsigt og kontakt med de familiemæssige rødder, hun har der. Og måske allermest møder hun den kultur og tankegang og levemåde, som hendes slægt også er rundet af. 
Jeg tror, det er noget af det, jeg fascineres allermest af, at hun på trods af, at hun er født i Danmark, så betyder disse rødder også rigtig meget for hende og præger hende, og som hun ønsker at kende i dybden. Og det er vel det rødder altid gør. Uden rødder kan planten ikke gro.. …

I hendes seneste roman fra 2020 ”Det du ikke ville vide”, som jeg lige har læst, kredser hun meget om at komme ned i de dybere lag i hendes slægters historie, mest på farens side, men også på sin mors side. I denne roman insisterer hun på en eller anden måde på, at ville forstå den del af sig selv også og samtidig forstå eller forsøge at forstå den far, hun er så knyttet til, men som hun ikke forstår kan være på den måde, han er overfor sin familie og omgivelser. 

Det er utrolige historier, der her folder sig ud, og som giver tanker om, at det liv der leves i dag måske ikke bare kan være enkelt og ligetil, fordi vi også er gjort af det stof, der er vores slægters. Ja, sagt med andre ord, vores fortid. Ved at læse hendes meget ærlige og selvbiografiske roman, får jeg tanker om, at det måske er ved at få løftet sløret for den del, at man bedre kan se fremad. Også selvom det er barskt og smertefuldt at gøre, da det der kommer frem, ikke altid svarer til den på mange måder smukke og umiddelbare overflade, der ellers har været det mest synlige.

Det er det, jeg synes, Birgithe Kosovic gør på så modig en måde, og som den dygtige forfatter hun er både i sin research, men så sandelig også i det sprog, hun behersker. 

Dette gælder også for den store roman ”Den inderste fare” fra 2016, som hun har skrevet midt imellem de to ovennævnte. Den handler om Erik Scavenius, der var fungerende statsminister under en stor del af besættelsestiden i Danmark under 2. verdenskrig. 
Så derfor en stor opfordring til at læse hendes romaner. 

Og jeg glæder mig allerede til at se, hvad hun skriver næste gang. Som sagt, ”jeg holder øje med hende”…….
/ Bibliotekar Karin Rask Kristiansen

Materialer