Forfatterspirer pibler frem

02.04.21
Forfatterdebutanter er ikke kun purunge forfattere eller nyudklækkede elever fra Forfatterskolen. Derimod ser vi flere livserfarne mennesker med alverdens baggrunde udkomme på de danske forlag i de seneste år.

Hvad er det, som spirer i debutanterne, og som de ønsker at berige os med? Som Per Højholt oftest citeres for at have sagt, at en forfatter ikke bør tage af hovedstolen dvs. skrive selvbiografisk. Men det er netop hovedstolen, der bliver trukket på, når vi ser på udgivelserne i disse år. 

Krop, køn og sårbarhed

For at opridse et par temaer, som optager især de yngre forfatterspirer, er krop, køn, sorg og sygdom. Flere af dem skriver om misbrug, andre om psykisk sårbarhed eller om at være splittet mellem to kulturer og identiteter. Vi møder både formeksperimenterende og mere traditionelle stemmer, og flere blander tradition og eksperiment i skriften. Især de formeksperimenterende stemmer udkommer på små forlag.

De modne debutanter

Temaerne for de mere modne debutanter kredser de om den gode fortælling enten fra egen slægt eller andre historiske ”glemte” personligheder, også opvækst og selverfaret begivenheder, hvor det bliver et opgør med fortiden, fylder på hylderne i boghandlerne og på biblioteket.

Det må være en hård terapi for forfatterne, men en god terapi for os læsere at kunne spejle sig i deres fortællinger. Enten om det er fiktion eller autofiktion.

Debutantnavne

Jeg har plukket nogle debutanttitler fra 2019 og frem til nu. Ellers følg med når der uddeles debutantpriser så som BogForums Debutantpris og Munch-Christensens Debutantpris til efteråret.
 

Tags
Materialer