Forskning der er til at forstå

Af Anonym ( )
16.05.22
Vi skal alle have mulighed for at blive klogere. Det gælder især her i Videnskabsår22.

De danske forskere og universiteter vil meget gerne udbrede ny viden. Det gør de blandt andet med de populære livestreaminger, som du kan opleve på biblioteket. Men også gennem bogserier, hvor du i løbet af få timer kan blive klogere på ny viden og aktuel forskning. 

Tænkepauser – viden til hverdag

På kun 60 sider formidler forskere fra Aarhus Universitet deres viden om netop det, de ved mest om. Tag en pause og bliv klogere på alt fra tro, håb og kærlighed til myrer, monstre og musik. Bøgerne findes også på eReolen både som Ebog og Netlydbøger. Du får adgang til ny viden, når det passer dig - døgnet rundt. 

Tænkepause - se alle emnerne

Natur og Museum – Danmarks levende natur for både børn og voksne

Dette 70-årige naturtidsskrift ”is still going strong”, og bliver læst af både børn og voksne. Det har naturligvis mange faste følgere. Vi anbefaler tidsskriftet utallige gange til de opgaveskrivende. De utroligt flotte billeder gør også serien indbydende til en god læsestund. 

Se naturtidsskriftet Natur og Museum

Moderne ideer – tanker til samfundsdebatten

I Informations bogserie ”Moderne Ideer” beder forlaget forskere komme med svar på tidens svære spørgsmål. Der er ofte mange flere nuancer indenfor de højaktuelle problemstillinger. Forskerne er virkeligt gode til at trække dem frem i bøgerne, og give dig noget at tænke over. 

Se bøgerne i serien Moderne Idéer

Studier i global politik og sikkerhed

Debat- og lærebøgerne er forholdsvist brede i deres tilgang til emnet, og omfatter langsigtede globale trends. De seneste numre omhandler problemstillinger i forhold til Rusland, Nato samt sikkerhedsforhold i Arktis. Forlaget gør meget for at sikre læsevenligheden i bøgerne om disse ellers komplicerede emner. 

Se de forskellige emner i serien
 

 

Materialer