Hanya Yanagihara: A Little Life (da. Et lille liv)

07.04.20
__________

A Little Life er en barsk, men utroligt smuk historie om fire venner i New York.

Omdrejningspunktet er den gådefulde, indelukkede Jude, som de tre andre venner holder meget af, men som de alligevel ikke rigtig kender. Som historien udfolder sig, lærer vi mere om alle fire venner og deres omgangskreds, uddannelser og jobs, kærester og familier, fiaskoer og succeser.

Stille og roligt bliver vi også præsenteret for Judes tragiske og voldelige opvækst, som har ført til, at han ikke kan stole på nogen eller tror på sit eget værd.

A Little Life er altså ikke ”rar” læsning. Men den er fantastisk velskrevet, og læseren kommer så tæt på karaktererne, at de fire venner næsten synes som ens egne kammerater.

/ Stine

Materialer