Hvor der er vilje af Jeffrey Archer

23.03.20
__________

Jeg blev noget overrasket, da jeg fandt de tre første bøger i Clifton-krøniken blandt ”de blå titler” på eReolen. Altså lige til at læse. Også selvom ens kvote er brugt op. Især fordi serien har været så efterspurgt, og der jo stadig er lang venteliste på bind 7 (i papir). 

Jeg er nu 33% inde, og er rigtigt godt underholdt. Harry Clifton vokser op i fattige kår i Bristol i mellemkrigstiden. Med hjælp fra en lærer og en korleder, der kan se drengens evner, og hans hårdtarbejdende mor, der er enke, kommer Harry på en fin skole. Man fornemmer at venskaberne på tværs af klasseskel bliver vigtige. Og mystikken omkring Harrys fars død, og om han i virkeligheden er faderen, giver et godt drive i fortællingen.

Jeg læser også med stor fornøjelse Guillous serie ”Det store århundrede”. De to serier har noget af det samme i sig.

/Bo