Kærlighed til gamle mænd
Alt andet lige har jeg hele mit liv idoliseret gamle mænd. Men hvem er disse mænd så?
Paul Auster
I mine tidlige gymnasieår fik jeg en bog af min bedstemor. Det var ikke en forfatter, jeg havde læst før, men bogen gjorde et kæmpe indtryk på mig. Forfatteren var Paul Auster. Mange af Austers bøger foregår i en tid, der ikke er min egen og i et miljø, som jeg ikke er en del af. Alligevel flyder man let gennem siderne i Austers nøgterne sprog og føler sig forstået som menneske.
Bob Dylan
Han har udgivet over 50 albums, modtaget Nobelprisen i litteratur og skrevet musik i snart 60 år. For mig er Bob Dylan noget helt specielt.
Dylans musik rummer mange temaer, og man kan finde en Dylan-sang, der passer til alle slags humør og lejligheder. Men mest af alt er jeg fascineret af de historier, som Dylan fortæller gennem sin musik og sig selv. Om det er en rejse ned gennem New Orleans floddelta i ”Tangled up in Blue” eller at sidde fast et sted som i ”Stuck inside of Mobile with the Memphis blues again”.
Engang skulle han spille i Odense, hvor jeg kommer fra. Billetterne var for længst udsolgte, men det var en udendørs koncert, så jeg fandt et højt træ i nærheden og så koncerten fra oven. Det var de bedste timer, trods en insisterende krampe i benet fra en akavet position i et egetræ.
Tom Waits
Da jeg engang var på interrail med en ven, kom vi forbi Barcelona. Vi var begge meget optaget af musik, så da vi gik forbi en musikforretning, gjorde vi som så mange gange før, bladrede i kasserne med brugte LP’er. Der fandt jeg Tom Waits debutalbum Closing Time fra 1973. Jeg havde egentlig aldrig hørt specielt meget Tom Waits, men jeg mente, at den måtte jeg bare have. Så på resten af turen vadede jeg Barcelona, Paris og Hamborg tynd med en LP under armen, fordi den ikke kunne være i min taske. Måske er det derfor, jeg har et så nært forhold til Tom Waits. Det kan også være fordi, det bare er et megagodt album.
Nick Cave
Nick Caves musik rummer for mig en masse mystik og et fantastisk tekstunivers, og så har han skrevet flere fantastiske bøger. Nogle gange er teksterne øjebliksbilleder og fyldt med referencer til alt muligt – som i ”Higgs Boson Blues” – andre gange er det simple og smukke sange - som ”Into my arms” fra det fantastiske album The Boatman’s Call fra 1997. Det jeg er mest fascineret af ved Nick Cave er nok, at det altid virker som om, der er noget på spil i hans sange. Og det giver et indtryk af en musiker, der investerer alt i sin musik.
Ernest Hemingway
Den sidste på listen over gamle mænd, som jeg har eller stadig idoliserer, er Ernest Hemingway. Han har været død i 60 år, og mange af hans bøger er et udtryk for en bestemt tid. Alligevel rummer de også karakterer, der kæmper med eviggyldige problemstillinger – hvordan er man et ordentligt menneske? Hvem husker en, når man er død? Hvad er der på den anden side af bakken? Hemingways personlige liv rummer en del kontroversielle elementer, men han er samtidig også enormt fascinerende, netop fordi han er en enormt kompromisløs forfatter. Gennem Afrikas grønne bjerge til Øen og havet, hvor Døden kommer om eftermiddagen er der et forfatterskab, der rummer dybe menneskelige overvejelser og kampe og fantastiske eventyr.
Gennem årene har de gamle mænds status rykket sig, nye er kommet til og andre er vendt tilbage. Måske har du nogle helt andre idoler, og det er også helt ok. Men kærligheden til forbilleder, tror jeg er vigtig, fordi det er den, der får os til at dykke ned i ting og blive klogere. Måske vil jeg endda kunne se en gammel mand græde en dag uden selv at gøre det.