Lenette anbefaler: 3 stærke kvinder i litteraturen

23.02.23
Mine første to forslag på stærke kvinder i litteraturen går helt tilbage til oldtiden. Der er så få overleverede kvindelige forfattere fra den tid. Måske har der været flere? Men svagheden er bevarede kilder.

Som den sidste har jeg valgt en historisk dansk kvinde, som skrev en selvbiografi, hvor hun iscenesætter sig selv og sin skæbne samt benytter sig litteraturtekniske virkemidler, som ikke er set før i en dansk sammenhæng. Kan du mon gætte, hvem det er? 

Enheduana - Dronning over verdens magter

Det var først ved assyriologen Sophus Helles oversættelse eller rettere gendigtning i 2020, at jeg blev opmærksom på, at Enheduana var verdens første forfatter, som tilmed var en kvinde, en prinsesse og ypperstepræstinde fra Ur – det nuværende Irak. Helt tilbage til 2.300 f.v.t. Forordet er lige så vigtigt som selve digtet. Nøglen til at forstå hvad teksten fortæller. Hendes digt er komplekst, da det både en hyldest til Inana, gudinde for alle kaoskræfterne som sex, konflikter, kærlighed, forvandling og paradokser, og et opråb fordi en oprørsleder, der har sendt Enheduna i eksil, dermed er årsagen til, at hun skriver og introducerer sig selv som den skaber teksten og i den proces ender hun med at overbevise Inana om at skride til handling og redde hende. 

Så er værket flot illustreret af Johanne Helga Heiberg. Under hver illustration er de sumeriske skrifttegn skrevet og danner grundlaget for, hvad der bliver genfortalt på den følgende side. Godt tænkt.

Du kan læse mere om værket, skrevet af oversætteren selv, som også giver dig en god indføring i at forstå digtet. 

Læs det og læs det igen og igen og igen!

Sapfo

Det var tilbage i gymnasietiden, hvor vi tærskede latin, hvilket jeg elskede. Det var en sport at knække de latinske verber. Min latin- og ”oldævl”-lærer Lars Kirkegaard var heldigvis lidt mere moderne i sine tekstvalg og introducerede os til den græske digter og musiker Sapfo fra Lesbos frem for de Puniske Krige. Det er fragmenter fra papyrusruller man har fundet – kun et helt digt er overleveret. Det gør det ikke altid lige tilgængeligt at læse og forstå. Denne er dog meget lige til og rammende:

”Den som er smuk, ser jo godt ud
Men den som er god, er også smuk”

Hendes digte udtrykker kærlighed, længsel, begær men der er også samfundskritik af kvindens rolle i samfundet. Jeg husker, at vi dengang også diskuterede og tolkede det tvetydige, om hun skrev om eller til kvinder. At Sapfo den dag i dag har stor betydning for feminister og i LBGT+-miljøet fortæller os, at antikkens tekster ikke er skrevet forgæves, men at de også er universelle.

Leonora Christina Ulfeldt - Jammers Minde

Af barn af 70’erne var udbuddet af de børnebøger på Kerteminde bibliotek en del historiske romaner af Herta Jensen Enevoldsen, som jeg svælgede mig i. Meget romantiske.
Så da jeg var løbet tør for disse, begav jeg mig ud i voksenlitteraturen med bl.a. Maria Hellebergs til tider mere erotiske historiske romaner, og i den anledning anbefalede ”min” bibliotekar Susanne mig Jammersminde skrevet af kongedatteren af Christian IV. Jeg husker den som tung at læse på grund af sproget, men alligevel syntes jeg, at Leonora Christine Ulfeldt var en sej kvinde at være indespærret i Blåtårn i 22 år og levede under de kummerlige kår.

At jeg så siden bliver klar over, hvilket et unikt værk vi her har i den danske litteratur. Hendes værk kan læses som en gryende humanisme i den måde hun skildrer de menneskeskæbner, hun er omgivet af i Blåtårn. Jammersminde kan også læses som en udviklingshistorie, da der er skildret kriser, konflikter og afklaring. De beskrivelser af tjenerinderne er ligeledes dybt sansende, at det sammenlignes med impressionistisk litteratur.

Alt dette gør at den er værd at genlæse, så det vil jeg.

Kilder: Forfatterweb og Litteratursiden

Materialer