Lion – Sporløs på film

01.04.20
__________

Holder du af programmer som ”Sporløs”, kan jeg varmt anbefale filmen, ”Lion”. 

Den 5-årige indiske dreng Saroo farer vild i Calcutta, og optages på et børnehjem. Herfra adopteres han til en australsk familie, hvor han får en lykkelig barndom.

25 år senere får Saroo en stærk trang til at finde sin biologiske familie, og ved hjælp af nogle vage barndomsminder og Google Earth, begynder Saroo sin søgning.

'Lion' er en gribende og sand historie om Saroo Brierley og er baseret på hans bog ”A Long Way Home”.

Det er en utrolig stærk og gribende film om mødre, og om trangen til at finde hjem. Filmen blev nomineret til seks Oscars.

Se filmen på Filmstriben.dk

/Marianne F.