Mystiske væsner, mysterier og gamle myter

Af Anonym ( )
27.01.21
Dracula, Atlantis og Den afskyelige snemand. Måske kender du allerede historierne?

Eller gør du egentlig? For har stederne og figurerne fra diverse bøger og film eksisteret i virkeligheden?

Når jeg nogle gange falder over en video på YouTube, der handler om en eller anden konspirationsteori, så sker det, at jeg også kommer til at se den næste video, og den næste, og den næste. 

Det er nemlig det, som de her historier kan. De fanger vores opmærksomhed, fordi de ligger et sted mellem virkelighed og fantasi. For kunne Loch Ness-uhyret egentlig ikke godt eksistere? Der findes jo billeder. 

Loch Ness

Myten om Loch Ness er ældgammel. Den stammer tilbage fra år 565. I de første historier, handler det om et monster i den skotske sø, der angreb folk. Siden har historien levet i fortællinger fra mund til mund. 

I 1933 fik historien så endnu en drejning. Nogle havde opdaget et stort fodaftryk omkring søen, som umiddelbart ikke tilhørte noget skotsk dyr. 
Der blevet skrevet i aviser, og snakken i hele Skotland og hele verden handlede om, hvad søen muligvis gemte på. 

En avis hyrede en jæger med det eksotiske navn Marmaduke. Han fandt ud af, at sporet stammede fra en flodhest. Men der var kun spor fra den samme fod. Konklusionen var, at nogle måske havde forsøgt at sætte gang i historierne ved at sætte fodaftryk rundt om søen. 

Hvis du ligesom mig også synes, at det er megaspændende med mysterier og konspirationsteorier, så har jeg lavet en lille liste over bøger med nogle af de mest berømte mysterier og konspirationsteorier.

Materialer