Skæbnens sværd af Andrzej Sapkowski

23.03.20
__________

En række korte fortællinger og nedslag i en witchers liv er på grund af af den uimodståelige underliggende humor og personen Geralt en rigtig god læseoplevelse. Historierne er tempofyldte og spækket med fantastiske væsner og med vold og blod i store mængder, når Geralt nedkæmper det ene ustyrlige monster efter det andet. Universet er fantastisk og fungerer godt sammen med såvel mennesker som monstre. 

Heldigvis går flere af personerne igen i de forskellige historier, og dermed lærer man ikke kun både Yennifer, Dandalein og Siri at kende, nej de er også med til at give en bedre forståelse af Geralt, The Witcher.

Jeg vil anbefale bogen til voksne fantasylæsere. Den er blodig og voldsom og ikke for børn.

/Lene

Materiale