Søslag og helte til vands

Af Anonym ( )
12.07.22
I sejlskibenes storhedstid kunne nogle lande kun nås via vandvejene. I tilfælde af krig, skulle man enten skulle sejle en invasionshær til landet eller angribe flåden i et søslag.

Disse tiders superhelte blev vidt berømte, og endte som Peter Tordenskjold på alt fra porcelæn til tændstikæsker. De er kendte den dag i dag, og giver stadig grobund for gode fortællinger, både fra fiktionens og virkelighedens verden.

Søslag

Et af de søslag alle danske skolebørn har hørt om, er slaget på Reden. Niels Bjørn Hansen har skrevet den stærke historiebog, der er illustreret med mange flotte billeder "Kiekke vi tage til vaaben": Slaget på Reden i 1801 og den dramatiske søkrig mod mægtige England fra 1807-14 ”. 

Ikke mindre end 58 store slagskibe og slagkrydsere udkæmpede den tyske og engelske flåde ud for den jyske vestkyst i 1916 1. verdenskrigs største søslag. I den meget anmelderroste ”Jyllandsslaget og første verdenskrig i Nordsøen” af Knud Jakobsen, kan du få et godt indblik i dette kæmpe slag og de enkelte søfolks dramatiske skæbner. Slaget endte for øvrigt uafgjort. 

Vikingetidens invasionshære

Nutidens klassikere som Frans G. Bengtssons ”Røde Orm” om togter i øst og vest samt mangfoldige eventyr, har blandt andet inspireret opfinderen af Bluetooth (efter Harald Blåtand), Jim Kardach. 

Islandske Bergsveinn Birgisson tager os med ud på en fascinerende saga i hans glimmerende biografi om en fjern forfader i bogen ”Den sorte Viking”. Mens en kendt skjoldmø har inspireret Charlotte M. Larsen til at skive den blændende roman ”Estrid Ulvfare”. 

Danske søhelte

”Peter Wessel Tordenskiold”: En letforståelig og god bog om Tordenskiold's liv fra barndommen i Trondhjem over rejserne verden rundt til deltagelse i Store Nordiske Krig 1709-1720. Bogen er skrevet af Dan H. Andersen. Imens du kan læse historierne og myterne om de søhelte, som generationer af danskere har set op til og været stolte af i bogen ”Danmarks største søhelte” af Thomas Lyngby fortæller. 
 

 

Tags
Materialer