Storm

21.02.22
Det blæser jo en halv pelikan. En storm i et glas vand. Alle havne dur i en storm.

af Susanne Madsen

Vi danskere er gode til at snakke om vejret. Især når det blæser. I den seneste tid har vi oplevet flere storme i Danmark. Der snakkes om navne, om hvor den rammer og hvor mange skader den forretter.

Se lige dette for dig

Det stormer. Du sidder i en sofa med et tæppe om dig. Ved siden af dig er der en kop kaffe, te eller kakao. Din læselampe og et par stearinlys er tændt, ellers er der mørkt omkring dig. På knæerne er en god bog, som du nyder, mens stormen hviner rundt om hushjørnerne. Det er et billede på hygge og varme for mig.

Nedenfor er en række krimier, der alle handler om stormvejr. Når vi snakker om det, kan vi jo lige så godt også læse om det.

God læselyst.

P.S. Den sidste bog snyder. Journalisten, der hjælper med at opklare et mord, hedder Storm. Men bogen er for god til ikke at komme med i denne samling.
 

Tags
Materialer