TikTok - Booktok

04.02.22
Du har sikkert hørt om TikTok, det sociale medie fra Kina, der kom, så og sejrede.

af Susanne Madsen

Det startede i 2016 i Kina. I 2017 blev det tilgængelig uden for landet bag den store mur og i 2018 var det den mest downloadede app i USA. Herhjemme var appen udbredt før Corona, men under nedlukningen af Danmark i 2020 tog den virkelig fart.

Ny platform - for de unge

Som det ofte sker med nye sociale medier, var det ungdommen og børnene, der tog TikTok til sig, som den nye platform alle ville være på. Der var TikTok danse og udfordringer. Mange uploadede små videoer af deres forsøg og endnu flere fulgte med.

BookTok

Sidste år startede en ny trend – BookTok. Her deler specielt unge deres kærlighed til bøger. De viser deres yndlingsbog eller –forfatter og giver en gerne meget følelsesladet anbefaling. Salgstallene for bøgerne fremvist på dette medie skyder til vejrs. 

Eftersom mediet er internationalt, bliver de fleste videoer fremført på engelsk. Nogle af bøgerne er oversat til dansk, andre må du vente på, hvis ikke du har lyst til at kaste dig over den engelske version. Du kan se nogle af bøgerne under denne artikel.

Selvfølgelig har forfattere, forlag og andre professionelle opdaget fidusen og deltager også, men det bliver båret frem af læselyst og oprigtig glæde hos de unge læsere. Det kan også ses på top-10 listen, hvor bøger skrevet til ungdommen er godt repræsenteret.

Top 10 most popular books on TikTok

  1. Six of Crows by Leigh Bardugo
  2. Throne of Glass by Sarah J. Maas
  3. The Cruel Prince by Holly Black
  4. The Selection by Kiera Cass
  5. It Ends With Us by Colleen Hoover
  6. A Court of Mist and Fury by Sarah J. Maas
  7. Shatter Me by Tahereh Mafi
  8. Punk 57 by Penelope Douglas
  9. From Blood and Ash by Jennifer L. Armentrout
  10. Confess by Colleen Hoover

Top 10 most popular authors on TikTok

  1. Sarah J. Maas
  2. Colleen Hoover
  3. Leigh Bardugo
  4. Penelope Douglas
  5. Elle Kennedy
  6. Cassandra Clare
  7. Holly Black
  8. Jennifer L. Armentrout
  9. Victoria Aveyard
  10. Kiera Cass

Fra 3. december 2021 Kilde: Mentalfloss.com

Vil du se et godt BookTok-indlæg?

Se hvilke bøger Sian Olwin Katrina anbefaler på TikTok

Et af de mere vildere og følelsesladede indlæg. 
Sian Olwin Katrina fortæller om bogen Mørkt bedrag

Jeg har læst bogen, Mørkt bedrag af Colleen Hoover, som hun fortæller om. Jeg kan bekræfte, at den roder med din hjerne undervejs.

Vil du være med på den nye trend? Vil du kigge med? Måske du selv vil lave et indslag. Personligt har jeg tænkt mig at Google ”Booktok top ti” med jævne mellemrum og se, hvad der rører sig.

God læselyst!

Materialer