Urmageren i Filigree Street af Natasha Pulley

23.03.20
__________

Urmageren i Filigree Street af Natasha Pulley er første bind i serien af samme navn. Den foregår i Victoriatidens London, og handler om Thaniel, som er ansat som telegrafist i Indenrigsministeriet. En dag får Thaniel foræret et guldur, som måneder senere redder hans liv. Uret fører ham til den japanske urmager Mori i Filigree Street, som har særlige evner. Det bliver starten på et uventet venskab, og et helt nyt liv for Thaniel. 

Det er en utrolig smuk historie om venskab og kærlighed, magi og videnskab, skæbne og valg, med et spændende krimiplot, levende personer og et sprog, som fanger tidens tone perfekt. Mest af alt er det dog en historie om venskab, og om at finde sig selv. Genren er historisk fantasy, men også læsere af historiske romaner, magisk realisme og japansk-interesserede vil elske den. 

Find bogen på eReolen, og døm selv

/Kirsten