Viljen til den vilde natur

03.05.23
Hvad er ”vild med vilje”? og kan vi, i det små og daglige, være med til at hjælpe naturen?

Man skal ikke bare lade stå til – det er jo bare dovenskab. Og nogen bliver jo faktisk nødt til at købe skilte, hvor der står ”vild med vilje” på, så naboerne ikke tror, at der tale om kaos og uorden. 
For det kræver faktisk planlægning at arbejde med ”vild med vilje.”

Men hvad er ”vild med vilje?”

Det er kort fortalt en trend som er en del af et større fokus på vores natur, på biodiversiteten, på at hjælpe både insekter, planter og dyr, som jo er vigtige i det store perspektiv. Vi er jo en del af naturen, så dybest set passer vi også ”bare” på os selv og tænker på fremtiden. Så det handler om lade naturen komme tilbage til en oprindelig tilstand. 

Start i det små

Du tænker måske, at man skal ud i den helt store livsstilsændring, eller en revolution af haven, men man kan sagtens starte i det små. I altankassen, ved at plante én enkelt busk til sommerfuglen, eller ved at lade dele af græsplænen stå uberørt. 

Det er grænseoverskridende for mange, da vi jo er vokset op med de dyrkede haver. Med at der skal være pænt og ordentligt. Men hvis man kaster et blik ud i den ægte natur, som jo faktisk bliver mere og mere presset, er der brug for det vilde. Det har de insekter, som er med til at passe og sprede naturen, brug for. 

FN's verdensmål

I det store perspektiv kan man også se på FN's verdensmål. Nærmere bestemt nummer 15. Her står der blandt andet: ”Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.”

Så er vi oppe på den store klinge, de store ambitioner. Men det vigtige er, at vi sagtens, i det små, kan være med til at gøre en forskel.

Idéer og inspiration

Vi har samlet en række bøger, hjemmesider og apps, så du kan dykke videre ned i den vilde natur, dér hvor det er vildt med vilje. Så måske kan det inspirere dig, og din have, til en ny begyndelse?

Apps
De vilde haver
Vild med vilje, Varde
Biodiversitet i haven

Hjemmesider
Vildehaver.dk
Haveselskabet.dk
Skovhaver.dk
Naturkommunen.dk
 

Tags
Materialer