Bibliotekets læseudfordring

05.04.18
Vil du gerne læse noget andet end du plejer, men har du svært ved at komme i gang? Så er bibliotekets læseudfordring muligvis hvad du søger.

Vi har lavet en spændende læseudfordring, som kommer til at løbe hele 2018. Hver måned sætter vi fokus på et nyt tema eller en genre. Vi vil selvfølgelig komme med masser af inspiration til hvad du kan læse i løbet af året. Følg med her og på vores facebookside - og ikke mindst på de fysiske biblioteker.

Læseudfordring – oversigt  

Januar: En bog med ”en ny begyndelse”
Februar: En kærlighedsroman
Marts: En filmatiseret bog
April: En spændingsroman
Maj: En digtsamling
Juni: En bog om havnen
Juli: En bog med gul ryg
August: En LGBT bog
September: En fantasy bog
Oktober: En uhyggelig bog
November: En klassiker
December: En novellesamling

Bibliotekets læseudfordring i april: En spændingsroman 

Om end kalenderen siger april, er det stadig vådt og koldt derude. Så mens du venter på at komme i haven, er der god tid til at fordybe sig i denne måneds læseudfordring, hvor vi skal læse spændingsromaner. 

Elsker du bøger fyldt med nervepirrende mysterier, hæsblæsende aktion og hvor der er meget på spil? Så er spændingsromaner lige noget for dig. Vi har fundet nogle af bibliotekets bedste bøger indenfor genren, som du kan mæske dig i.

Materialer