Inspiration til dig og dine børn

29.01.19
Vi har haft besøg af en veloplagt og morsom Steffen Larsen, anmelder ved Politikken. Han fortalte om nye børne- og ungdomsbøger.

Gik du glip af hans foredrag, så viderebringer vi her et udpluk af hans anbefalinger.

Billedbøgen Ø
Indenfor billedbøger var han især begejstret for Anna Jacobina Jacobsens Ø, som han kaldte ”second to none”. Det er en hypnotisk, magisk og ordløs fortælling om en pige på en lille øde ø, der finder en havfrue i en sardindåse.

Børnebøger
Blandt børnebogsudgivelserne roste han Louis Jensens to seneste bøger, hvoraf den ene Tork og hest – Den kinesiske prinsesse er del af en serie. Den handler om en mandsling og en regnende hest, der er entreprenører og filmskabere og under en rejse til Kina møder en prinsesse.

Dallas København
For de lidt større roste han også Peter Molde-Amelungs Dallas København, der handler om pigen Dallas der bor hos sin oldefar i en villa mens hendes mor er i Afrika. Haven pusler med ukendte væsner og da hendes oldefar forsvinder må Dallas opklare et mysterium om oldefarens ungdom. Den er supergod.

Tegneserie
I den mere tegneserieagtige ende fremhævede han Dav Pilkeys Hundemand 3 – den grimme killing, der handler om en hund der er betjent og opklarer interessant kriminalitet. I denne bog viser det sig at killingen er sød og at killingens mor faktisk er ond. 

Rock War
Endelig var der ros til Robert Muchamores ungdomsbogserie Rock War, hvoraf den seneste er nr. 4 med undertitlen Hård Landing. Det er en rigtig god serie om hvordan det er som ung at deltage i et talentshow.

/ Simon Holm Pedersen

Materialer