Årets fem bedste film på Filmstriben
Her følger mit bud på fem af de bedste film der landede på Filmstriben i 2022. Film, du måske ikke har hørt om, men som jeg anbefaler, at du giver en chance. Der er sorg, mad, fængsler, skakspil, en speciel frisør og meget, meget andet.
God fornøjelse.
Mass
Seks år efter et tragisk skoleskyderi mødes to par i et lille mødelokale i en kirke. Det ene par mistede deres søn Evan under skyderiet. Det andet par mistede også deres søn, Hayden, som var skoleskyderen der efterfølgende begik selvmord! De mødes så de kan komme videre. Begge par er nemlig gået i stå. Smadret af sorg og skyld. Filmens handling er samtalen mellem de fire. En samtale der kredser om sorg, om at miste, om kærligheden til deres sønner, om fortvivlelse, om vrede og til sidst om mulig tilgivelse.
Sjældent eksempel på en film hvor sorg indkapsles så smukt, grumt, rørende og enkelt. En film båret af dialog, og af fire fænomenale skuespillere og en instruktør, der tror på sit projekt, sin fortælling, en instruktør der ikke forfalder til at bruge overdrevne virkemidler. I sin kerne og i sin udformning er "Mass" et lille kammerspil hvor de store følelser får frit spil. Det er ægte, realistisk, og det er en film der bliver siddende i kroppen.
Boiling point
Vi er i London på en fin restaurant. Chefkokken Andy ankommer, han er træt og stresset. Restauranten er overbooket og en mand fra sundhedsmyndighederne er efter Andy. Desuden mangler der råvarer til at fuldende menuen. Men personalet får åbnet og gæsterne og bestillingerne vælter ind. Samtidig vælter skeletterne ud af skabene. Det viser sig at Andy har store problemer både økonomisk og personligt, og at det hele truer med at kollapse. En kvinde der ikke kan tåle nødder, får serveret en dressing med nødder i og så rammer fortællingen det dramatiske kogepunkt.
En ganske fremragende og overrumplende fortælling, hvilket skyldes formen. At den er optaget i ét take (med skjulte klip man ikke bemærker) gør at intensiteten holdes i live. Behændigt bevæger kameraet sig rundt på restauranten og indfanger de små detaljer der tilsammen skaber det store drama. Imponerende.
Grosse Freiheit
I efterkrigstidens Tyskland var der paragraf 175 - en paragraf der gjorde homoseksuelle handlinger mellem mænd til en forbrydelse! Filmens hovedperson er Hans. Han er homoseksuel. Så han ryger ind og ud af fængslet fordi han fanges, når han dyrker sex i offentlige rum. Gennem Hans' mange ophold stifter han bekendtskab med Viktor der sidder inde for mord. Det der i første omgang virker som et anstrengt forhold, ender som et varmt venskab mellem to mænd der ikke passer ind i samfundet.
Fremragende, grusom og smuk på samme tid. I den altdominerende rolle som Hans er Franz Rogowski sublim. Fysikken, nærværet, sødmen, det triste skildrer han fornemt. Hans er en meget kompleks karakter som er svær at knække. Fængslet som location bruges fornemt og det samme gør tidsbilledet og hele absurditeten i forhold til paragraf 175 - en paragraf der faktisk først blev afskaffet i 1994!
En både rørende, aktuel, modbydelig, varm og underholdende film - at den er alle dele, er faktisk en bedrift i sig selv!
Skaknovelle
Vi starter i Østrig i 1938. Advokaten Bartok lever et godt liv sammen med hustruen. Men alt dette ændrer sig da nazisterne besætter landet. Nazisterne ved, at Bartok har adgang til oplysninger, der vil give dem store pengesummer. Men Bartok nægter at give dem de oplysninger. Så Bartok holdes fanget på et hotelværelse og bliver hurtigt påvirket psykologisk. En dag lykkes det ham at få fingrene i en skakbog, og det bliver måske starten på Bartoks redning. I filmens andet handlingsspor, som er nogle år fremme i tiden, er vi på en stor damper der sejler mellem Europa og USA. Her møder vi igen Bartok. Og det trækker op til en spektakulær skakduel. Men hvad er virkeligt og hvad er fantasi? Baseret på Stefan Zweigs kortroman af samme navn.
En fremragende film. Intens og spækket med fine detaljer. Den psykologiske skildring af Bartok, og hele elementet med skakspillet, er mesterligt skildret. Filmen er både trofast i forhold til kortromanen og samtidig er den helt sin egen.
Swan song
Vi er i Ohio. Pat Pitsenbarger er homoseksuel og han er pensioneret frisør. Han bor på et plejehjem. En dag kommer en advokat på besøg med en opgave til Pat: En af Pats tidligere kunder er død og i testamentet står der, at hun ønsker, at Pat skal stå for den sidste klipning, altså gøre hende klar til begravelsen og den åbne kiste. Først siger Pat nej. Men snart stikker han af fra plejehjemmet og det bliver starten på en følsom rejse, hvor Pat besøger fortiden, både som frisør, homoseksuel og menneske. For hvad er der sket i den by, hvor Pat tidligere boede med sin mand og hvor han havde en berømt frisørsalon?
En lille pragtfuld film med en storspillende Udo Kier i den altdominerende hovedrolle. Den handler om alderdom, om en homoseksuel kultur i forandring, om kærlighed og om stil. Blandingen mellem drama og komedie sidder lige i skabet og roadmovien, rejsen, er veludført. En film hvor du både griner og bliver rørt, livsbekræftende og livsklog, underfundig og charmerende, tragisk og opløftende. Kort sagt en film, der fortjener et stort publikum på trods af, at det er en smal lille indiefilm.