And the Oscar goes to: Druk

26.04.21
Thomas Vinterbergs film "Druk"; har vundet en Oscar for årets bedste udenlandske flm.

For fjerde gang kunne dansk film i nat tage en Oscar med hjem fra Los Angeles i kategorien Bedste internationale film. Sidste gang var i 2011 med Susanne Biers ’Hævnen’ og før det har Bille Augusts 'Pelle Erobreren' (1989) og Gabriel Axels 'Babettes gæstebud' (1988) fået prisen.

Thomas Vinterberg har tidligere været nomineret for ’Jagten’ - men det blev med jagten på den perfekte promille og de fire udbrændte gymnasielærere, at han nu endelig fik hæderen.

'Druk' har tidligere indkasseret en lang række priser (se herunder) og har da også allerede gået sine sejrgang i de danske biografer. 

Se eller måske gense nogle af Vinterbergs film.

Priser til Druk

Academy Awards
26. april: Oscar i kategorien Bedste Internationale Film. Nominering i kategorien Bedste Instruktør.

BFI London Film Festival
18. april: Vinder i kategorien Bedste Film ved BFI London Film Festival.

Bafta
11. april: Vinder i kategorien Bedste Ikke-engelsksprogede Film. Nominering i kategorierne Bedste Instruktør, Bedste Hovedrolle og Bedste Originale Manuskript.

Robert Prisen
6. februar: Vinder i kategorierne Årets Danske Spillefilm, Årets Instruktør, Årets Originalmanuskript og Årets Mandlige Hovedrolle ved Robert Prisen.

European Film Awards
12. december: Vinder i kategorierne Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Manuskriptforfatter og Bedste Skuespiller ved European Film Festival.

Filmfestivalen San Sebastian
26. september: Vinder i kategorien Bedste Mandlige Skuespiller: Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe i fællesskab ved filmfestivalen San Sebastian.

Kilder: Ritzau, Kino.dk, deadline.com og London Film Festival.

Oprindeligt skrevet af jc, Vejle Bibliotekerne.

Materialer