Bibliotekets nye hjemmeside

Af Anonym ( )
21.05.15
Vi har - som du sikkert har bemærket - fået ny hjemmeside. Her kan du danne dig et overblik over de vigtigste forandringer.

Fortæl om fejl

Vi har testet siden på alle leder og kanter – men har sikkert overset en fejl eller to. Skulle du være så uheldig at finde en, så send os en mail og forklar os hvad problemet er, så skal vi nok få den rettet så hurtigt som muligt. Det er en stor hjælp hvis du kopierer URL (altså den pågældende sides præcise adresse) ind i din mail, så kan vi hurtigere finde den. På forhånd tak for hjælpen!

Du kan naturligvis også henvende dig til personalet i den betjente åbningstid, hvis du har brug for hjælp til at bruge vores nye hjemmeside.

Huskeliste/Kurv

Hvis du havde gemt materialer i din kurv på den "gamle" hjemmeside vil du i løbet af de første par dage efter d. 1/6-15 modtage en mail med en vejledning til hvordan du automatisk overfører disse til huskelisten  på vores nye hjemmeside.

Login på din konto 

Dit brugernavn og pinkode er uændrede. Du kan logge ind på din konto ved at klikke på fanen ’Login’ i øverste, højre hjørne.

Søg på siden

Søgefeltet ligger stadig øverst på forsiden. Når du har fået dit søgeresultat, kan du ude i venstre side vælge forskellige filtre og på den måde indsnævre resultatet. Du kan i øvrigt også vælge hvor mange poster du vil se på hver side, samt sortere dit søgeresultat.

Find åbningstiderne

Åbningstiderne finder du nemmest ved at klikke på linket ’Åbningstider’ i topfanens højre side og derefter vælge den afdeling du er interesseret i. Bemærk, at både betjent og selvbetjent åbningstid nu optræder i oversigten. Ved at holde musen hen over det sorte ’i’ symbol, kan du se om der er personale til stede.

Find dit lokalbibliotek

Ved at klikket på linket ’Om os’ i topfanens højre side, får du mulighed for at vælge de enkelte lokalbibliotekers sider. På de lokale sider kan du nu også se lokale nyheder, arrangementer og afdelingens ansatte.

Find arrangementer

I højre del af forsiden kan du til hver en tid se vores kommende fem arrangementer. Ønsker du at se alle vores arrangementer, kan du i bunden af listen klikke på ’Se alle arrangementer’. Vil du derimod gerne vide hvad der sker på dit lokale bibliotek, så skal du enten klikke dig frem til lokalsiden (se ovenfor hvordan du gør), eller klikke på et link hvor lokalbibliotekets navn fremgår. Så bliver du automatisk sendt til den ønskede lokalside.

Find nyheder

Som noget helt nyt kan du nu på forsiden følge med i hvad der sker og er sket på biblioteket. Under menuen ’Nyt fra biblioteket’ vil vi løbende fortælle om nogle af de mange ting der foregår i de forskellige afdelinger.

Find praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger om reglementer, takster, ledige jobs og om bibliotekets drift er nu samlet under menuen ’Om os’ i topfanens højre side.

Find digitale tilbud

Vores digitale medier og tilbud er på den nye side blevet en integreret del af hjemmesiden. Via menuen ’netMedier’ i topfanen får du adgang til en oversigt over alle vores tilbud. Vante brugere vil opleve, at den stigende mængde digitale tilbud nu er meget nemmere at finde rundt i.

Find øvrige tilbud

Under linket ’Brug biblioteket’ i topfanen, kan du finde oplysninger om de mange andre tilbud vi har. Det er her vi fx har samlet IT-hjælp, bookning af bibliotekarer, tilbud til ældre og oplysninger om vores store kunstsamling.

Find børnene

Vores tilbud til børn, forældre og institutioner er nu samlet i topfanens link ’Børn & forældre’. Her finder du også Legeteket.

Find tilbud til studerende

I topfanens link ’Studerende’ finder du oplysninger om trådløst internet, studiepladser og –hjælp, samt materialer der bruges i forbindelse med undervisning af gymnasieelever.

Find det du ikke fandt

I bunden af siden har vi samlet en række direkte links til fx Phototeket, Yduns Café og vores Facebookside. Du vil her også finde en række direkte adgange til de mest brugte services. Skulle det gå helt galt og du stadig ikke finder det du søger, så er du som sagt naturligvis velkommen til at kontakte personalet i den betjente åbningstid.