Biografi eller roman

Kort nyt
Af Anonym ( )
21.10.20
De seneste 10 eller 20 år synes der at have været en tendens indenfor bøger, film og andet kultur. Grænsen mellem fiktionen og det private har nærmest udvisket sig selv, og specielt i den nyere litteratur er det et stort emne.

Hvorfor er det så interessant, kunne man spørge? Den gode gamle esbjergensiske digter, Per Højholt, kom for flere årtier siden med forbuddet om at tage af det, han kaldte ”hovedstolen”. Sagt på en anden måde, så advarede han om at bruge sit private liv i de bøger, man skrev. Han mente, at man enten solgte sit privatliv eller udvandede sin historie med sensationsprægede privatlivsfortællinger. 

Alligevel skrives der i dag et væld af biografiske romaner eller autobiografier, som de også kaldes. Forfattere som Karl Ove Knausgård, Knud Romer, Merete Pryds Helle osv. 

Men hvad kan de autobiografiske bøger?

Normalt ville man betragte en roman som en slags observatør – det her er eksempler på mennesker. Det bogen siger, fortæller noget om os alle sammen. Men hvis vi begynder at tvivle på, om der nu også kunne være en lille smule sandhed gemt i teksten, så kunne man blive indfanget af det personlige og det virkelige – er det her virkelig sket. Hvis man accepterer, at virkelighed og fiktion ikke kan adskilles, så kunne det være at bøgerne ikke kun blev mere pirrende, mere virkelige, mere farlige eller mere konkrete. Det kunne også være, at de blev mere interessante. 

/ Rasmus 
 

Materialer