Fortællinger til næste generation

26.12.18
”Wow - har du været med i 2. Verdenskrig?” Der har været mange spontane spørgsmål fra børnene, til Ældresagens gode fortællere på Hovedbiblioteket.

I hele 2018 har biblioteket arbejdet med ”Fortællinger under fortælletræets krone”. Det er sket i anledning af Esbjerg Havn og by 150 års jubilæum. Med stor hjælp fra Ældresagen er det gået fantastisk … endda selvom det RIGTIGE fortælletræ først stod klar i december.

Aktiviteter
På Hovedbiblioteket har over 1000 børn deltaget i aktiviteterne. Nogen har skrevet historier, nogen har optaget film og rigtig mange har hørt historier, om at være barn i Esbjerg i ”gamle dage”.

Samarbejdet
Bibliotekets og Ældresagens gode samarbejde med fortællinger blev kickstartet i starten af året. Med det fantastiske Fortælletræ, der er skudt op gennem gulvet på Hovedbiblioteket, giver det grobund for et fortsat samarbejde.

Biblioteket har altid været fyldt med fortællinger. Håbet er at Fortælletræet vil inspirere, til endnu flere gode og levende fortællinger i fremtiden.

Læs mere om projektet på Ældresagens hjemmeside

/ Bo Knudsen

På billedet ses en gruppe af Ældresagens fortællere: Fra venstre Jørgen, Alex, Hanne, Ulla, Henrik, Lisbeth.