Esther Hansen

Fra autogården til boghylderne – farvel til Esther

22.02.22
_____

Jeg blev udlært som reservedelsekspedient hos Fredegods Autogård i 1981. Men jeg passede ikke ind. De var søde og rare, men tonen, og humoren, gjorde, at jeg ofte blev rød i hovedet. Så jeg startede på Ribe Bibliotek, som biblioteksmedhjælper som det hed dengang, den 1/1 1982 – og det har jeg aldrig fortrudt,” siger Esther Hansen der fredag den 25. februar har sidste arbejdsdag på Esbjerg Kommunes Biblioteker efter mere end 40 år. 

Affotografering af lånerkort – en helt anden tid! 

Igennem årene har Esther altid været tilknyttet Ribe Bibliotek og, efter kommunesammenlægningen i 2007, også med opgaver på Hovedbiblioteket i Esbjerg.

I starten havde jeg det faktisk lidt svært med, at det var et indendørs job – jeg er et stort udendørsmenneske – men ret hurtigt faldt jeg godt til blandt hylderne med bøgerne, blandt lånerne og sammen med mine kollegaer. En af mine mange opgaver var dengang at tage billeder, i forbindelse med udlån, af boghjørnet og lånerkortet. Så var der en kontordame ansat, der hver dag kiggede filmrullerne igennem, for at se, hvem der manglede at aflevere bøger. Ja, der er sket en del på de 40 år.

Men kontakten med lånerne, brugerne, er stadigvæk det vigtigste.”

Fra Saltgade til Simon Hansens Vej

Igennem sin tid på biblioteket i Ribe har Esther været med på tre lokationer. Hun startede på biblioteket i Saltgade, hvorefter man i sommeren 1984 flyttede til det nye flotte bibliotek på Giørtz Plads.

Jeg husker hvordan vi, før reolerne skulle ind i det nye lækre bibliotek, vaskede alle reolerne udenfor og lod dem tørre i solen. Det var herligt.” 

I 2012 flyttede biblioteket så til den nuværende lokation i SeminarieHuset på Simon Hansens Vej.   

Noget af det mest spændende jeg har været med til, har været tiden efter at vi blev selvbetjente. Dér, hvor vi skal hjælpe vores brugere med at blive selvhjulpne. Jeg fik engang et kæmpeknus, da jeg hjalp en kvinde med at oprette en printkonto. Den slags gør stort indtryk på mig, der hvor jeg kan hjælpe andre. Det samme gør vores grundtanke, på biblioteket, om den frie og lige adgang for alle. Det er vigtigt. Dengang, nu og i fremtiden.” 

Fire fantastiske børnebørn

Privat er Esther bosat på den anden side af Ribe, i Varming, hvor hun bor sammen med sin mand – han gik på pension, som murer, i 2021. De har to børn, der henholdsvis bor fire og seks kilometer væk, hvilket må siges at være en fantastisk afstand, og der er fire børnebørn. 

Da manden gik på pension, begyndte Esther også at overveje fremtiden. Tiden var moden.

Men jeg vil savne biblioteket, lånerne, mine kollegaer, men jeg kommer til at få mere tid med familien. Med naturen. Jeg har altid tænkt, når foråret og sommeren kommer, at der burde jeg da have ferie. Det har jeg så nu i form af den helt lange ferie.

I fremtiden vil der blive meget bedre tid til lange, og korte, vandreture. Både i lokalområdet, hvor vi har haft en lille ”klub” på seks medlemmer, der går ture og drikker kaffe, og længere ture til eksempelvis Nordsverige. Jeg elsker at opleve anderledes former for natur. Noget af det bedste jeg ved, når jeg skal læse, er rejsebeskrivelser, hvilket sikkert hænger sammen med min egen lyst til at rejse, til at opleve.”  

Mange gode minder

Esther efterlader et stort hul på biblioteket. Mange års erfaring, og et herligt humør, forlader vores hverdag. På falderebet vil jeg give ordet til Esther. 

Jeg oplever ofte, at folk siger ”Jeg synes jeg har set dig før” til mig – og det er jo nok på biblioteket, at de har set mig. Det er mange forskellige mennesker, jeg har mødt igennem de sidste 40 år, og de mange gode minder tager jeg med mig videre. Tak for de mange gode år, til både brugere og mine kollegaer.”