Gode gerninger i Esbjerg hjælper børn i Syrien

04.01.22
I år finder Danmarks Indsamlingen sted i Musikhuset Esbjerg.

Gør en god gerning, og hjælp udsatte børn i Syrien. Sådan lyder budskabet fra DR Ramasjang og DR Ultra til alle børn. 

Frem til afholdelsen af Danmarks Indsamling i Musikhuset Esbjerg den 29. januar, udløser hver gode gerning en donation på 20 kr. fra Novo Nordisk Fonden. Der er masser af muligheder for at gøre gode gerninger, store som små, der både kan sprede glæde herhjemme og samtidig gøre en verden til forskel for udsatte børn og unge i Syrien.

Gode gerninger på biblioteket

Kig forbi et af Esbjerg Kommunes Biblioteker og gør en god gerning. Her kan børnene læse en historie højt for en ven eller skrive et brev til sine bedsteforældre. 

Hvis I ikke har mulighed for at komme forbi på et af bibliotekerne, kan I lave en god gerning der hvor I bor, fx samle skrald på den lokale legeplads, lufte naboens hund eller invitere nogen på en gåtur.

Kom og læs ”Vitello gør en god gerning” af Kim Fupz Aakeson og få inspiration til, hvordan man kan gøre gode gerninger for sine naboer, der hvor man bor. Forhåbentlig er de yngste borger i Esbjerg Kommune bedre end Vitello, for det går helt galt for ham og vennen William.

”Jeg har ikke tid til at snakke, jeg skal gøre gode gerninger,” sagde William.
”Hvordan gode gerninger?” spurgte Vitello
”En god gerning er at gøre noget godt,” sagde William 

Husk at registrer din gode gerning

  • Du kan udfylde et Gode Gerninger-bevis på dit lokale bibliotek.
  • Du kan printe og udfylde et Gode gerninger bevis hjemmefra før du aflevere det på dit bibliotek.
  • Du kan gøre det på dr.dk/godegerninger. Her kan du også indsende et foto af din gode gerning.
  • Du kan sende en video af en gerning til Ramasjang på dr.dk/ramasjang

Alle, der laver en god gerning, modtager et velfortjent diplom.

Gode gerninger gør en forskel

Pengene fra Danmarks Indsamlingen går til et Røde Kors-projekt i Syrien, som hjælper udsatte børn og unge til at få en uddannelse og dermed øge deres muligheder for fremtiden.

Materialer