Kreativt kaos på Biblioteket

04.05.17
I disse dage ryddes halvdelen af Hovedbibliotekets gulv for reoler og bøger. Børneafdelingen, som fremover kaldes Familiezonen, er under forandring.

Når Familiezonen står færdig, vil området være fyldt med mange spændende temaområder baseret på analoge og digitale bibliotekstilbud.

Området kaldes Familiezonen for at understrege, at tilbuddet er til børn, forældre, bedsteforældre og alle de andre voksne f.eks. pædagoger og lærere. Der indrettes særlige områder til de helt små, de lidt større, skolebørn og tweens. Samtidig lægges der stor vægt på oplevelse, leg, læring, sanser, fortælling, naturvidenskab og kreativitet.

Personalet er selvfølgelig behjælpelig med at finde materialer i udlånet, i denne lidt kaotiske tid.

Senere på måneden påbegyndes arbejdet med den nye gulvbelægning i den kommende Medborgerzone, som vil stå klar midt i juni. Selv om håndværkere og medarbejdere knokler næsten i døgndrift de kommende uger, vil der stadig være masser af detaljer, der først kommer på plads i løbet af efteråret.