Maleri af Anita Falbe Cleyton

Kunst på Ribe Bibliotek

Af Anonym ( )
01.06.21
Kom og se nyt maleri i biblioteksrummet.

På Ribe bibliotek har vi været så heldige at få foræret et skønt lynglandskab af den lokale kunster Anita Falbe Cleyton.

Maleriet er holdt i skønne grønne og lilla nuancer og har været en del af en udstilling, hvor temaet var Anitas tolkning af naturens former, farver og lys. 

Mere kunst på biblioteket

I biblioteksrummet kan du også se landskabstryk af den lokale kunster Knud Haugmark (f.1953). Han boede en årrække i Hviding ved Ribe. 

I den periode var Knud Haugmark en flittig bruger af Ribe Bibliotek. Han må have været meget glad for biblioteket, idet han skænkede to værker til biblioteket, da han flyttede fra området. 

Velkommen på Ribe Bibliotek